AGILITY - Intro/Begynder - Hvalpehold skal være gennemført. Tidspunkt: Torsdage fra uge 23 til og med uge 26 og uge 33 til og med uge 49 i tidsrummet 17.30 – 19.30 . Holdets udgangspunkt vil være indlæring af opvarmning/nedkølings øvelser, så dette kan klares selvstændigt før agilitytræning. Derpå agility teori i kombination med opbyggelse af energisk selvstændig søgning og stabilitet i de enkelte forhindringer. Når dette er helt på plads, startes der op på styrketræningsøvelser samt små moduler der på sigt vil ende i hele baneløb på klasse 1 niveau.
Man skal være indstillet på både selvstændig træning, holdtræning samt at hjælpe med opstilling/nedtagning af baneudstyr.
Der gives altid information samt evaluering af dagens indsats i klubhuset efter træning
Vigtigt: Da hundene er løse og uden halsbånd af sikkerhedsgrunde, kræves det at de individuelle hunde accepterer andres hunde på området og at ens indkald er på plads.